Mona Lisa Serritslev
(Sjælland) 55 44 13 31
29 82 31 96
monalisa@monalisaserritslev.dk

Har du fod på livet? - Det har jeg

Som 20-årig mistede jeg mit højre ben, mine drømme og dermed min
kvindelighed - troede jeg.
Vi er alle mennesker med forskellige åg at bære rundt på, der til tider forhindrer os i at opnå det, der er mest tilfredsstillende og lykkebringende for os. Vi møder hindringer på vores vej, som vi kan vælge at se på, som positive muligheder for forandring eller vi kan lade os begrænse.
En sådan hindring mødte jeg den 24. december 1982.
Kl. 9.00 om morgenen mistede en bilist herredømmet over sin bil. Kørte op over fortovet, hvor bilen ramte og smadrede mig op af en mur. Begge mine ben blev totalt skadet og højre ben kunne ikke reddes: Jeg fik mit højre ben amputeret over knæet.
Det var et goddag til virkeligheden.
Jeg havde alle fordomme indeni om, hvad et liv på et ben førte med sig. og det var fandme ikke et liv -
Hvorfor? Hvorfor lige mig? jeg ville finde svar på det jeg ikke forstod. Den ene dag havde jeg været en glad forventningsfuld studerende med alle muligheder foran mig og nu dagen efter lå mit liv i ruiner. Hvorfor, jeg forstod ingenting.
Jeg har erfaret, at vi lærer hele tiden. Jeg har lært at, hvis jeg underlagde mig fordommene om, hvordan et liv som "handicappet", ja menneske ifølge andre burde være, så ville jeg ikke have nået mine mål.

Jeg ville ikke lade mig begrænse af mit fysiske handicap ligesom jeg ikke havde villet lade min barndoms ulykkelige erindringer hæmme min tro på noget bedre. Derimod ville jeg gå efter det jeg havde lyst til - jeg måtte til at vælge nogle andre værdier end dem jeg havde før den 24. dec. 82.

Min tilgang til livet blev at se bort fra at jeg "er" handicappet.
Jeg er først og fremmest menneske, kvinde og så har jeg et fysisk handicap.
Hvis din lykke afhænger af, hvad andre gør, så har du et problem